Nemco giver afkald på corona-hjælpepakker

Nemco støtter erhvervslivet og samfundsøkonomomien under coronakrisen ved at undlade at søge om økonomisk kompensation

Nemco har besluttet at give afkald på økonomisk kompensation fra de corona-hjælpepakker, som er indført i Danmark, Sverige og Finland.

- Selv om corona-pandemien i høj grad har forandret vores hverdag, er vi stadig klar til at hjælpe vores kunder med både udstyr, reservedele, service og vedligeholdelse. Vi undgår ikke at blive påvirket økonomisk af krisen, men der er andre virksomheder, der er hårdere ramt end os. Derfor har vi valgt at undlade at søge om hjælp via fx de særlige danske ordninger med lønkompensation og kompensation for faste udgifter, siger CEO Lars Olsgaard, Nemco.

Lars Olsgaard forventer, at corona-krisen vil få stor betydning for både fødevareindustrien og det øvrige erhvervsliv.

- Hos Nemco påtager vi os vores del af ansvaret for, at alle kommer så godt og så hurtigt gennem krisen som muligt. Vi giver vores støtte til erhvervslivet og samfundsøkonomien ved at sige nej tak til økonomisk coronahjælp, siger Lars Olsgaard.