Historie

Firmaet blev grundlagt den 1. juni 1966 af Niels Yde, der startede med at sælge maskiner til levnedsmiddelindustrien.

Starten

Da Nemco blev grundlagt i 1966, ejede Langen familien i Holland og Niels yde hver 50 % af firmaet. Firmaet blev kaldt Northern European Machinery Company - heraf navnet: Nemco.

Starten var agenturer på Scotsman ismaskiner og Langen udstyr, som hovedsageligt bestod af maskiner inden for tilvirkning af kødkonserves og dåseskinker. Dertil kom Mather og Platt fra England, hvorfra Nemco solgte selvkørende ærtetærskeværker og dåsefyldemaskiner.

I 1968 fik Nemco agenturet for Vemag og i 1970 overtog Niels Yde de resterende aktier fra Langen.
Kurt Rühmann blev ansat samme år og i efteråret 1972 blev Erik Kastberg ansat - begge som salgsingeniører.

I 1973 flyttede Nemco til vores nuværende adresse på Lyngager 13 i Brøndby, hvor det daværende Nemco Trading fik til huse. Nemco trading havde overtaget salget af Scotsman ismaskiner og Fountain varmdriksautomater.

I 1975 oprettede Nemco datterselskabet Nemco Emballage, der sælger laminerede folier.


Niels Yde havde den evne at få alle i firmaet til at føle sig som en stor familie og løfte i flok. Den positive ånd præger stadig Nemco.

Generationsskifte

Niels Yde overlod ledelsen til Kurt Rühmann og Erik Kastberg i 1975 og ved Niels Ydes pludselige død i 1983 overtog de virksomheden med 50 % hver.

Firmaet havde så stor succes med salg af maskiner, at der i 1985 blev åbnet en afdeling i Jylland, med lager af clips, folie og reservedele samt showroom, undervisningslokale etc.
Samme år tiltrådte Lars Olsgaard som salgsingeniør, og han blev kompagnon i 1995.

Kurt Rühmann trak sig tilbage i 1998.

For at understøtte virksomhedens position på det skandinaviske marked grundlagde Nemco i 2000 et svensk datterselskab, Nemco AB.

Nemco i dag

Siden 1966 har Nemco udviklet fra at være et lille privat firma til at være en mellemstor virksomhed, der er en af de betydeligste leverandører af løsninger til den danske levnedsmiddelindustri - omfattende maskiner, teknisk udstyr, lamineret folie og service.

Nemco er i konstant udvikling. Vi forhandler kvalitetsprodukter fra de førende producenter og leverer de bedste, mest effektive og driftsikre maskiner/anlæg til vores kunder.

Vi har altid sat kunden i centrum og bestræbt os på at løse kundens behov ved at minimere produktionsomkostningerne og forbedre arbejdsforholdene for kundens personale.

Nære kunde- og leverandørrelationer har altid kendetegnet Nemco.